Spring til indhold
Permanent Hårfjerning

Permanent Hårfjerning

Hårfjerning med laser er den hurtigste og mest effektive metode til permanent at reducere hårvækst over hele kroppen. Oplev glat hud, uden indgroede hår og røde knopper med langvarige resultater.

Konsultation

v. sygeplejerske, gratis

Behandlingstid

20 - 60 minutter

Resultat

4 - 10 behandlinger

Opheling

Ingen

Virkningen

Sådan virker hårfjerning med laser

Permanent hårfjerning bliver udført med laserteknologi. Dette er en form for laserlys med forskellige bølgelængder, som kan indstilles til at behandle forskellige hudtyper.

Når vi benytter vores laser til hårfjerning, indstilles maskinen til at gå efter farveforskellen mellem pigmenten i hårene og hudens farve. Kort sagt, søger lyset ned gennem hårets pigment og varmer hårsækken op til en temperatur, hvor den destrueres. Denne teknologi sikrer, at behandlingen foregår under hudens overflade, og kun lokalt der hvor hårene findes.

Det er dog vigtigt at bemærke at man ved denne behandling ikke kan destruere alle hårsækkene i behandlingsområdet i samme omgang. Behandlingen skal ses som et forløb på 4-10 behandlinger, hvor vi gradvist får fjernet alle hårene i det ønskede område.

Effektivitet og sikkerhed

Derfor skal du få fjernet hår hos Alma

Hos Alma udføres hårfjerning af kosmetiske sygeplejersker med uddannelse i hud og hårvækst. Det betyder, at indstillingerne tilpasses din hud- og hårtype frem for en standardopsætning.

Vi behandler med en diodelaser, der kan indstilles efter hud- og hårtype. Hvor mange behandlinger dit forløb kræver, afhænger af område og hårvækst — det vurderer vi ved den gratis forkonsultation.

Sæsonen for hårfjerning

Hvor og hvornår vi laver Permanent Hårfjerning

Permanent Hårfjerning med Laser kan laves på næsten hele kroppen. Dog tager vi et kig på din hud- og hårfarve, for at fastslå hvor effektiv behandlingen vil være for netop dig. Du er meget velkommen til at booke en konsultation eller tage kontakt til os, og få fastlagt om du er kandidat til behandlingen.

Den primære sæson for hårfjerning går fra september til maj måned. Dette skyldes at vi i løbet af sommeren eksponeres for et forhøjet UV, som øger risikoen for bivirkninger ved behandlingen. Dog vil vi fortsat kunne behandle områder der ikke eksponeres for sol.

Har du spørgsmål om permanent hårfjerning?

Book en gratis vejledning

Hvad kan permanent hårfjerning gøre for dig?

Slip for barbering og voksning

Med permanent hårfjerning kan du fremover spare en masse tid på barbering og hårfjerning, i en allerede travl hverdag.

Udstyr tilpasset din hudtype

Laseren indstilles efter farveforskellen mellem hår og hud, så behandlingen rammer hårsækken og skåner huden omkring.

Udført af sygeplejersker

Al hårfjerning hos Alma udføres af autoriserede sygeplejersker med efteruddannelse i laserbehandling — ikke af kosmetologer.

Prisen

Hvad kommer det til at koste dig?

Det afhænger af håret, af hvor det skal væk, og af hvor mange gange. Vi spørger om de tre ting og regner resten — det tager et minut.

Hvilken farve er håret dér?

Ingen oplysninger, ingen tilmelding. Du ser prisen med det samme.

Priserne

Lille områdeOverlæbe · hage · armhuler400 kr
Mellem områdeBikinilinje · underben · skæg800 kr
Stort områdeHele ben · hel ryg · hele arme1.200 kr

Pr. gang. Prisen falder, jo flere gange du tager — og igen, hvis du får gjort flere steder på én gang.

Betaling

Du kan dele betalingen op

Vi samarbejder med to udbydere, og hvilken der passer, afhænger af, hvor stort forløbet er. Begge kan ordnes hjemmefra, før du kommer.

Se hvordan finansiering virker hos Alma

Til den enkelte behandling

Del betalingen i fire rater. Du betaler den første med det samme og resten over de følgende måneder.

  • Fire rater
  • 0 % i rente
  • 0 kr. i gebyrer

Fire rater er den udgave, vi viser her. Anyday tilbyder også 6 til 24 rater, og dér koster det et engangsgebyr, som Anyday oplyser, før du godkender.

Sundhed+

Til det længere forløb

En kredit, du søger med MitID, og som kan bruges hos os og hos andre behandlere i Danmark.

Sundhed+ er et lån. Der er rente og gebyrer, og de fastsættes ved kreditvurderingen.

Ofte stillede spørgsmål

FAQ om permanent hårfjerning

Ja. Før du kan blive behandlet første gang, skal du tale med en kosmetisk sygeplejerske. Samtalen foregår i klinikken. I taler om, hvad du gerne vil opnå, og du får vurderet, om behandlingen er den rette for dig. Konsultationen er gratis og uforpligtende.

Der er ingen frist at vente på. Men behandlingen er en tid for sig, og den bliver ikke nødvendigvis samme dag: den, du konsulterer, er ikke altid den, der behandler.

Nej. Har du været i behandling med hårfjerning hos os før, er samtalen klaret, og du kan booke din tid direkte.

Permanent hårfjerning tilbydes kun i Helsingør.

Før behandlingen vil du have en konsultation med din kosmetiske sygeplejerske, hvor dine behov vurderes. Her gennemgås din hudtype, hårfarve og eventuelle sundhedsmæssige forhold for at sikre, at du er egnet til laserbehandling.

Du bør undgå solbadning og solarium i mindst 4 uger før behandlingen, da solskadet eller brun hud kan øge risikoen for bivirkninger som forbrændinger eller pigmentforandringer.

Det er vigtigt at undgå hårfjerningsmetoder som voksning, plukning eller epilering i mindst 4 uger før behandlingen, da det kræves, at hårsækkene er intakte. Barbering er dog tilladt, og du bør barbere området 24-48 timer før behandlingen for at undgå forbrændinger på hudens overflade.

På dagen for behandlingen bør du undgå at anvende cremer, deodoranter, parfume eller andre hudplejeprodukter på det område, der skal behandles, da de kan irritere huden under behandlingen.

Laser hårfjerning giver et varigt resultat, fordi laseren ødelægger de hårsække, som rammes under behandlingen. Når en hårsæk først er ødelagt, kan den ikke danne nye hår igen – og derfor betragtes behandlingen som permanent.

Det er dog vigtigt at vide, at hår vokser i forskellige faser. Kun de aktive hår kan rammes af laseren, og derfor kræver det et forløb på typisk 4–10 behandlinger, før man opnår et fuldt og ensartet resultat. Hos de fleste bliver de behandlede områder varigt hårfri, men enkelte kan opleve, at der med tiden dukker meget fine eller spredte hår frem. Dette skyldes ofte hormonelle forandringer eller nye hårsække, som aktiveres.

For langt de fleste giver et fuldført forløb en markant og varig reduktion af hårvæksten. Hvor stor reduktionen bliver, afhænger af hår- og hudtype, og det vurderer vi ved forkonsultationen.

Forberedelse: Før behandlingen starter, vurderer en kosmetisk sygeplejerske din hudtype og hårtype og sikrer, at huden er ren og fri for cremer, olier eller makeup. Du får udleveret beskyttelsesbriller, så øjnene er beskyttet mod laserlyset.

Behandlingen: Laserapparatet udsender målrettet lys, som trænger ned i huden og opvarmer hårsækkene. Denne varme ødelægger hårsækkene og reducerer hårvækst permanent i de behandlede områder. Under behandlingen kan du mærke en let prikkende eller stikkende fornemmelse, som nogle beskriver som “et lille knips mod huden”.

Varighed: Varigheden af en laserhårfjerningssession afhænger af området, der behandles. Mindre områder som overlæbe eller hage tager typisk få minutter, mens større områder som ben, ryg eller bryst kan tage 20–60 minutter.

Antal behandlinger

Permanent hårfjerning med laser kræver altid mere end én behandling. Hårene i det behandlede område vokser i forskellige faser, og kun de hår, der er i aktiv vækstfase, kan fjernes med laseren. Derfor kan vi ikke fjerne alle hårsække på én gang.

Hos Alma Klinik anbefaler vi typisk et forløb på 4–10 behandlinger for at opnå det ønskede resultat. Antallet kan variere fra person til person, og det er svært at garantere præcis, hvor mange behandlinger der skal til.

Behandlingsforløbets længde

Et fuldt behandlingsforløb strækker sig over flere måneder, da der skal gå tid mellem behandlingerne for at ramme nye hår i vækstfase. Vi anbefaler typisk, at der går ca. 6 uger mellem hver behandling, så man gradvist får fjernet flest mulige hår. Forløbet kan derfor vare op til 12 måneder, afhængigt af det behandlede område og individuelle hårvækstmønstre.

Bemærkninger om sol og UV-eksponering

For at sikre sikkerheden og optimalt resultat kan vi ikke behandle hud, der har været udsat for kraftig sol eller solarium. Derfor kan det være nødvendigt at holde en pause i forløbet i sommerperioden, hvor huden er mest eksponeret for UV-lys.

Da vores hår vokser i vækstfaser, er det ikke muligt at fjerne alle hårsække på én gang. Det er samtidig forskelligt hvor mange behandlinger der kræves, afhængigt af hvilket område der behandles. Vi oplever typisk at det kræver 4-10 behandlinger, før vi kan sige, at alle hårsækkene i behandlingsområdet er fjernet.

Hårsækkenes vækstfaser gør også at vi skal vente ca. 1,5 måned mellem behandlingerne.

Overordnet set kan vi fjerne uønsket hårvækst på hele kroppen – både for mænd og kvinder. Ønsker du at vide om vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at booke dig ind til en gratis og uforpligtende forkonsultation hos en af vores dygtige kosmetiske sygeplejersker.

Huden efter behandlingen

Lige efter en laserhårfjerningsbehandling kan huden være let rød og varm, som efter en mild solskoldning. Dette er helt normalt og aftager typisk inden for få timer til en dag.

Solbeskyttelse

Huden vil være mere følsom over for UV-stråling efter behandlingen, så det er vigtigt at beskytte området mod solen. Brug altid solcreme med høj faktor (SPF 30 eller højere) og undgå direkte sollys i mindst 4 uger efter hver behandling.

Aktiviteter efter behandlingen

I de første 24–48 timer bør du undgå varme bade, sauna, træning eller andre aktiviteter, der kan øge varme og sved i det behandlede område, da dette kan irritere huden yderligere.

Hårenes forløb

Hårene begynder at falde ud inden for 1–3 uger efter behandlingen. Da hårvækstcyklusser varierer, anbefaler vi et forløb på 4–10 behandlinger med ca. 6 uger mellem hver session for at opnå permanent hårreduktion.

Barbering og vedligeholdelse mellem behandlinger

Mellem behandlingerne kan du barbere området som sædvanligt. Undgå dog voksning, plukning eller epilering, da disse metoder fjerner håret fra roden og kan påvirke behandlingen negativt.

Klar til at tage næste skridt?

Book en uforpligtende og gratis vejledning med en af vores erfarne behandlere. Vi finder den bedste løsning til dig.

Vi ringer dig op

Udfyld formularen og en af vores behandlere kontakter dig inden for 24 timer på hverdage.